Kontrolleret januar 2020
Hvis din Pc er langsom, så kan du med Windows Jobliste undersøge, hvordan din Pc’s ressourcer udnyttes. Eksemplet, som beskrives i denne post, viser hvordan finder ud af, at Windows Update skal repareres.
Start Windows Jobliste med <CTRL> + <SHIFT> + <ESC>
Joblisten viser hvilke programmer/apps/tjenester og processer der kører, samt hvor mange ressourcer de anvender. Dialogvinduet er ens på Windows Vista og Windows 7, men har fået et andet udseende på Windows 8.1 og 10.
På faneblad ydeevne ses udnyttelsen af Pc’ens ressourcer.
Joblisten Windows 8.1 og 10
For at se hvilke processer, der bruger ressourcerne klikkes på Ressourceovervågning nederst i vinduet.
Hvis CPU udnyttelsen gennem nogle minutter konstant ligger på omkring 2 – 5%, når Pc’en blot kører i tomgang, så er alt normalt. Hvis CPU udnyttelsen i stedet er konstant og ligger over 50%. Det er ofte set, at den konstant ligger på 100%, så Marker fanebladet CPU for at se hvilke processer, der bruger CPU tid.
Hvis processen svchost.exe (netsvcs) konstant ligger over 50% så er det fordi Pc’en forsøger at hente opdateringer fra Microsoft.
Fra og med Windows 7 er det også muligt at se hvilke tjenester, der bruger CPU.
Hvis tjenesterne wuauserv (Windows Update) og BITS ligger højt på oversigten over CPU anvendelse, så er det tegn på at Windows Update skal repareres.
Du kan kontrollere det ved at standse tjenesten wuauserv og se at CPU forbruget falder markant.
Næste trin
Du kan foretage en mere dybtgående analyse med Sysinternals værktøjerne fra Microsoft.
Du kan som beskrevet i dette indlæg fortsætte med reparation a Windows Update.