Min PC er blevet langsom

Kontrolleret september 2018

Der kan være mange årsager til at en Pc er blevet langsom. Windows Pc’ere er kendt for at de med tiden bliver langsommere. Det er ikke fordi hardwaren bliver langsom, men fordi forskellige dele af Windows operativsystemet langsomt sander til med mindre, der foretages regelmæssig vedligeholdelse.

Undersøge din Pc’s ressourceforbrug

Du kan overvåge din Pc’s forbrug af  ressourcerne, herunder hvor meget CPU’en er belastet. Når en Pc kører i tomgang (du sidder blot og ser på skrivebordet uden at have startet nogle programmer, så skal belastningen af CPU’en ligge på 0 – 5%. Belastningen kan dog være højere, hvis den er ved at scanne for virus eller hente opdateringer. Hvis den konstant ligger på et højt niveau (over 50%) så er der noget galt med din PC.

Læs mere om hvordan du kan finde ud af, hvad din PC bruger sine kræfter på under undersøge min Pc’s ydeevne.

Hvis din Pc er meget langsom kan det være en fordel at genstarte i fejlsikret tilstand for at kunne fortsætte undersøgelserne.

Der er i Windows en lang række værktøjer, som kan anvendes til fejlfinding.

Unødvendige startprogrammer

En Pc bliver også langsom, hvis der er mange programmer, der kører samtidig. Når en Pc starter så startes en lang række baggrundsprogrammer. Det er eksempelvis dit antivirusprogram, som altid skal overvåge din Pc, men der startes også andre programmer, som det ikke er nødvendigt at have kørende. Du kan deaktivere mange opstartsprogrammer, så din Pc starter hurtigere og kører hurtigere.

Se mere herom i indlægget om  tilpasning af opstart.

Brug renseprogrammer

En PC kan selvom der er installeret et antivirusprogram blive inficeret med virus, malware eller andre uønskede programmer og tilføjelser til din browser.

Læs mere herom i indlægget om rensning af en Pc og indlægget om nulstilling af en browser.

Rengøring

En grundlæggende rengøring herunder bl.a. sletning af midlertidige filer, kontrol af harddisken og optimering af denne kan foretages med værktøjer, der er indbygget i Windows.

Læs mere herom under grundlæggende rengøring af en Pc.

En mere omfattende rengøring kan foretages med et ekstra rengøringsprogram, som kan downloades fra Internettet.

Læs mere herom i indlægget om værktøjer til vedligeholdelse af en Pc.

Manglende enhedsdrivere

Der er på en Pc installeret et stort antal enhedsdrivere, som udgør forbindelsen mellem Windows, dine programmer og hardwaren. Hvis enhedsrivere mangler eller ikke er opdateret så de passer til den installerede udgave af Windows så vil din Pc ofte være langsom.

Læs mere om enhedshåndtering i indlægget om backup og gendannelse af enhedsdrivere.

Fjern ikke anvendte programmer

En Pc bliver også langsommere jo flere programmer, der er installeret. Derfor bør programmer, som ikke anvendes afinstalleres.

Læs mere herom i indlægget om afinstallation af programmer.

Deaktivere ikke anvendte tjenester

Windows består af en lang række tjenester som udfører specifikke opgaver i baggrunden. Du kan deaktivere en række Windows services (tjenester) for at reducere belastningen og for nogle tjenesters vedkommende tillige reducere risikoen for angreb.

Læse mere herom i indægget om at deaktivere Windows tjenester

Windows Update Problemer

En Pc modtager regelmæssigt opdateringer af Windows fra Microsoft via Windows Update. Det er ikke altid opdateringerne lykkes. Hvis der over lang tid opstår enten mangler opdateringer eller der er mange mislykkede opdateringer, så skal Windows Update normalt repareres.

Læs mere herom i indlægget om Windows Update Problemer.

Opdatering af programmer

Du bør jævnligt kontrollere, om der er kommet nye udgaver af de programmer, du har installeret på din Pc og opdatere til seneste udgave, hvor programfejl er rettet. Programfejl udnyttes ofte af hackere til at trænge ind på din Pc og placere virus, malware og andre uønskede programmer.

Læs mere herom i indlægget om opdatering af programmer.

Fejlfinding

Det kan ofte være vanskeligt at identificere årsagen til at en Pc er langsom. Du kan læse mere om fejlfinding.

 

Udgivet i Vedligeholdelse og tagget , , , .

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.