Rensning af en Pc

En Windows PC bliver ind imellem inficeret med virus, malware, trojanske heste, ransomeware og uønskede programmer. Infektionerne kan eksempelvis komme fra et besøg på en webside, hvor en angriber har fundet et hul og placeret ondsindet kode, fra en email, som giver sig ud for at komme fra en kollega, ven eller familiemedlem.

Du kan eksempelvis også blive ramt af malware, når du downloader og installerer gratis programmer fra sider, hvor gratisprogrammer optræder, som lokkende reklamer. Du tilbydes at skanne din PC for fejl og reklamen viser, at der er mange fejl på din PC. Du bør kun downloade programmer fra sider som du har tillid til ikke inficerer din Pc.

Læs mere i indlægget om download af programmer.

En angriber anvender ofte fejl i programmer til at inficere andre maskiner. Det er derfor vigtigt at holde dine programmer opdateret med de seneste programrettelser herunder opdateringerne af Windows.

Jeg anvender selv de renseprogrammer, download sites og værktøjsprogrammer du kan se til højre.

Et andet vigtigt værktøj for at undgå infektioner er installation af antivirus og firewall samt have en backup af data og af Windows installationen.

Læs mere om Antivirus og Firewall

Ingen af disse forholdsregler giver 100% beskyttelse. Er skaden først sket så kan en række renseprogrammer anvendes til at fjerne mange af infektionerne.

En oversigt over udvalgte renseprogrammer findes i listen til højre for denne tekst. Der findes langt flere renseprogrammer på bl.a. bleepingcomputer.com

Du kan læse mere om den renseproces, som  jeg selv bruger i indlægget om sådan kan du rense din Pc

Posted in Sikkerhed, Vedligeholdelse and tagged , , .

Skriv et svar