Adgang til boot menu og BIOS

Kontrolleret september 2018

Hvis din PC ikke starter på normal vis og den derfor skal startes med et eksternt medie en USB nøgle eller en CD/DVD, så skal du normalt afbryde bootsekvensen for via en boot menu eller BIOS at vælge boot medie. Samme procedure kan ofte anvendes, hvis PC’en skal genskabes ved at nulstille den til fabrikstilstand ved hjælp af den gendannelsespartition, der normalt findes på harddisken.

Metoden er forskellig Pc fra producent til producent. Vejledning findes ofte i Pc manualen. Det er dog ofte hurtigere at søge oplysningen frem på http://youtube.com eller at google en løsning.

Nedenfor er samlet korte vejledninger til en række laptop mærker

Hvis du skal boote fra USB eller CD/DVD så sæt mediet i før du booter Pc’en

HP bærbare PC
  • Afbryd bootsekvensen ved at trykke på <ESC> . Der vises en boot menu, som giver adgang til at vælge boot medie, adgang til BIOS og Recovery via Recovery partitionen, der gendanner PC’en til fabrikstilstand.
  • Adgang til Recovery kan også opnås ved at trykke på <F11> under boot.

Kan du boote PC så kan recovery initieres med HP Recovery Manager.

Asus
  • Afbryd boot sekvens ved at rykke på <ESC> for adgang til boot menu
  • Tryk og hold <F2> nede og tænd for Pc. Det giver adgang til BIOS, hvor boot sekvensen kan ændres.
  • Adgang til Recovery partitionen fås ved at trykke på <F9> under bootsekvensen.
Sony
  • På Vaio modellerne trykkes på knappen <Assist> mens PC’en er slukket.
  • På andre modeller fås adgang til Recovery via <ALT> + <F10>på andre blot via <F10>.
Acer
  • Afbryd bootsekvensem ved at trykke på <F2> for at få adgang til BIOS. På desktop er det <F10>
  • Adgang til boot menu opnås ved at trykke på <F12> . Hvis boot menuen ikke vise så skal den slås til via BIOS.
  • Recovery kan aktiveres ved under boot at holde <ALT> nede og trykke gentagne gange på <F10> . Hvis det ikke virker så skal DVD Recovery slås til i BIOS.

Hvis Acer Pc kan boote så kan Acer program eRecovery anvendes til at initiere gendannelsen.

Lenovo

Lenovo

  • Når PCen er slukket, trykkes på “Lenovo Key”, der findes til højre for power knappen. Den giver adgang til en boot menu, hvor der kan vælges boot medie, BIOS setup eller Recovery.
Udgivet i Backup og Gendannelse, Fejlfinding og tagget .

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.