Anvendelse af backup program

Kontrolleret september 2018

Det er i stedet for at bruge Windows funktionerne til at tage en systembackup og backup af dine data bedre at installere et program til dette formål.

Jeg har prøvet EaseUs TodoBackup, Macrium Reflect Free og AOMEI Technology Backupper samt OneKey Recovery.

En backup fra disse programmer kan åbnes med Windows Stifinder og enkelte datafiler kan genskabes.

Backup strategi

Når du anvender et backupprogram, så kan du ofte vælge mellem

  • Full backup, som hver gang tager en komplet backup af de valgte Harddiske/partitioner.
  • Inkremental backup, som først tager en full backup og derefter tages kun backup af ændringerne siden sidste inkrementale backup. Det har den fordel at det fylder mindre end gentagne full backup. Inkrementale backupper kan i backup programmer ofte konsolideres (to eller flere inkrementale backups samles til en inkremental backup.
  • Differential backup -> som er en backup af ændringer siden sidste full backup.

En systembackup er meget stor og bør derfor ikke tages særlig hyppigt. Du bør hyppigt tage en backup af dine brugerdata eventuelt kombineret med at data gemmes i OneDrive, Google Drev eller Dropbox.

En strategi kan bestå i, at du hvert kvartal tager en full systembackup og derefter månedlig laver en inkremental eller diffential backup. Du kan lave ugentlig backup af dine brugerdata. Det er lettest hvis du placerer dine brugerdata på en selvstændig datapartition.

Tag en Backup

Det program du vælger at anvende skal downloades. Du tilslutter en USB disk og installerer programmet.

Programmets menuer anvendes til at tage en systembackup og til at tage backup af udvalgte mapper og datafiler. Eksempelvis dine billeder, dokumenter, musik, videoer og databaser samt mailbokse. Du kan læse mere om, hvor du finder dine data her.

Den første gang du anvender programmerne så skal du lave en USB nøgle eller CD som kan anvendes til at genstarte din Pc, hvis den ikke selv vil starte.

Med AOMEI Technology OneKey Recovery kan du erstatte den gendannelsespartition, som PC producenten har lavet med en opdateret version, så du ikke skal anvende flere dage på at genskabe din, hvis du har valgt at nulstille den.

Gendan din Pc

Hvis du har brugt et backup program som EaseUS Todo Backup, AOMEI Backupper eller tilsvarende og har dine data på en ekstern harddisk og en USB stick til at boot Pc’en med, så er processen som følger.

  • Hvis du ikke kan starte din Pc så booter du med USB sticken. Adgang til boot menu er beskrevet her.
  • Hvis du kan starte din Pc, så kan du starte backupprogrammet og processen fra din Pc.
  • Du tilslutter USB disken.
  • Du tager en ny kopi af dine data (ikke en systembackup), så du har de seneste opdateringer på USB disken.
  • Du kontrollerer og retter fejl på harddisken via et kommandovindue.
    • chkdsk c: /f
  • Du genindlæser din backup, normalt benævnt Recover i programmerne.

Når backuppen er genindlæst, så genstarter du din Pc og henter derefter de opdaterede data, som du gemte, ind igen.
Data, der er gemt i en cloud service vil normalt blive genindlæst igen.

Det kan dog drille, hvis du har ændret kodeord til din cloud service og/eller mailkonti siden du tog den systembackup, du genindlæste.

Hvis din Pc ikke starter normalt efter genindlæsning af en backup så kan du fortsætte som beskrevet under

Brugervejledninger til backupprogrammerne findes på

 

Udgivet i Backup og Gendannelse, Dine Data og tagget .

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.