Opdateret 23. oktober 2018
Jeg modtager min mail på min telefon (og tablet) og min Pc og oplever ofte, at mails forsvinder fra min telefon, når min mand har læst mail på sin Pc.
Dette problem opstår ofte, når mail på en Pc læses med et mailprogram som eksempelvis Microsoft Outlook, Live Mail eller Thunderbird. Problemet opstår fordi mailprogrammet er konfigureret til at slette mails på mailserveren, når de er hentet til din Pc. Hvis mailen ikke er læst på eksempelvis telefonen, men kun det såkaldte mail-hoved er indlæst, så kan den resterende del af mailen ikke hentes, hvis den i mellemtiden er blevet slettet på mailserveren. Det modsatte kan også opstå, at mailen er læst på telefonen (eller tablet) og derefter ikke kan åbnes på Pc’en.
Dette problem opstår kun ved anvendelse af POP3 konti, eksempelvis TDC og Yousee mailkonti.
Det opstår ikke ved IMAP-konti eksempelvis gmail.com, hotmail.com, outlook.com, live.com og icloud.com. Husk dog, at hvis du sletter en mail, så forsvinder den fra alle dine enheder.
Microsoft Outlook
Problemet rettes i Microsoft Outlook ved at vælge
Kontoindstillinger --> Redigere kontoen --> Rediger indstillinger --> Flere indstillinger --> Avanceret
markere gem en kopi af meddelelserne på serveren som vist nedenfor
Anvender du et andet mailprogram, eksempelvis Thunderbird, så skal du lede efter tilsvarende indstillinger.
På en iPhone eller iPad (IOS 11 og 12)
Indstillinger -> Adgangskoder og Konti -> -> Vælg mailkontoen -> Avanceret -> Slet fra Server
Vælg en af nedenstående
På ældre versioner af iOS skal du vælge
Indstillinger -> mail, kontakter og kalendere -> vælg mail kontoen -> vælg avanceret.
Android
Anvender du en Android tablet eller smartphone, så skal du lede efter tilsvarende indstillinger.