Min trådløse printer virker ikke mere

Hvis du oplever, at du ikke længere kan skrive ud på din trådløse printer, så kan det være fordi din router har givet din printer en anden IP-adresse end den, der blev anvendt, da du installerede printeren. Det kan ske, hvis printeren har været slukket eller routeren er genstartet. Det sidste enten som følge af en opdatering fra din Internetudbyder, en afbrydelse af forbindelsen til Internettet eller strømmen har været afbrudt.

Opdatering oktober 2017.

Problemet ses ofte i forbindelse med levering af en ny YouSee Tv-boks, som kræver internetforbindelse.

Detaljerne i genetablering af forbindelsen afhænger af hvilken router og hvilken printer du har. Jeg giver nedenfor eksempler, som kan anvendes med kabelmodem fra Yousee (Internet via Kabel TV) eller Yousee (tidligerere TDC) Hombox modem og en HP printer med et display.

Nedenstående eksempel er fra min egen opsætning af et Yousee kabelmodem (CG 3000) og min Printer en HP OfficeJet Pro 8610.

Du skal bruge brugervejledningen til dit modem og din printer.

Rettelsen udføres i to trin. Det første trin er at give din printer en fast IP adresse, så den ikke ændres selvom du slukker printeren eller routeren genstartes.

Det andet trin er at konfigurere din PC til at anvende denne IP adresse.

Første trin

Følg vejledningen til din printer for at udskrive en side med oplysninger om printerens netværkstilslutning.

Med Yousee kabelmodem med Internet via Kabel TV:

  1. Åben din browser og gå til adressen http.//192.168.0.1 og log på som administrator bruger. Brugernavn og kodeord finder du på mærkaten bagpå routeren.
  2. I menuen til venstre på skærmbilledet skal du nederst klikke på punktet LAN IP.
  3. Indtast nu oplysningerne om Printernavn,  printerens IP adresse og MAC adresse som du finder på udskriften om printerens netværkstilslutning.
  4. Tryk på <Add> for at tilføj oplysningerne til tabellen over de reserverede IP adresser.
  5. Log ud af din router.
Tildeling af af fast IP adresse.

Tildeling af af fast IP adresse.

Med et Yousee Homebox kan du bruge Yousee  vejledning til at give din printer en fast IP adresse

Nu du er inde i din router bør du ændre kodeord for administratorbrugeren til et du selv har valgt.

Andet trin

På din PC skal du starte printerens opsætningsprogram, som er installeret på Pc’en. På indstillingssiden (HP Printere) vælges ikonet Værktøjer.

Indstilling af HP Printer

Indstilling af HP Printer

nu vises siden, hvor IP adressen kan ændres.

Værktøj til indstilling af printer

Værktøj til indstilling af printer

Indtast Ip adressen som du tidligere indtastede i Routeren og tryk på <Test>

Indtast printerens IP adresse

Indtast printerens IP adresse

Nu er printeren fundet og tryk på gem

Gem den nye IP adresse

Gem den nye IP adresse

Afslut med at udskrive et dokument eller mail på printeren.

Hvis ovenstående ikke virkede kan du prøve at slette printeren og alle printerprogrammerne, genstarte din Pc og derefter geninstallere printeren. Kan du ikke få det til at virke er sidste udvej at tilslutte printeren via et USB kabel. Alternativt kan du geninstallere Windows. husk at tage backup inden, så du kan genindlæse dine data.

Posted in Fejlfinding, Printer and tagged .

Skriv et svar