Sikkerhed i Windows

Windows 10 og de øvrige versioner af Windows indeholder en række forskellige muligheder for at justere opsætningen så sikkerheden øges. I dette indlæg tages der udgangspunkt i Windows 10. En lang række af anbefalingerne gælder også for de øvrige versioner af Windows.

Følgende kan anbefales

Lad være med at arbejde på Pc’en som administrator. Brug i stedet en standardkonto og brug kun administratorkontoen til eksempelvis reparation af din Pc. Mange malware programmer kan kun installeres, hvis du bruger en administratorkonto.

Indstillinger for kontrol af brugerkonti skal være slået til så programmer m.v. ikke automatisk bliver installeret. Når du bruger en standardkonto, vil du blive promptet for password til en administratorkonto, når du skal udføre systemadministrationsopgaver.

Fjern ikke anvendte programmer. De belaster din Pc og kan indeholder sårbarheder, som kan udnyttes af malware.

Hold Windows og dine programmer opdateret.

Slå vis filtypenavne til i Stifinder, så du kan se, om det er en eksekverbar fil selvom filens ikon viser at det eksempelvis er et Word dokument eller et billede.

Dæk dit webcam til, når det ikke bruges. Malware kan åbne forbindelsen til kameraet. En del ransomware tager et foto som indsættes i ransomware meddelelsen.

Gendannelsespunkter er af tvivlsom værdi ved infektion, da du ikke kan være sikker, at infektionen fjernes.

Scan USB stick med antivirus software straks du har sat det i din Pc.

Sæt aldrig USB stick i din Pc, som du har fundet “på gaden. Det er en kendt metode for at inficere en Pc i bl.a. virksomheder, hvor USB stick efterlades på parkeringspladsen.

Slå makroer fra. Hvis du bruger Microsoft Office eller andre programmer, hvor du kan anvende makroer, slå makroer fra, så et vedhæftet dokument i en mail ikke inficerer din Pc via makrofunktionen.

Beskyt dine data i skyen mod ransomware ved kun at logge på OneDrive, GoogleDrev, Dropbox og iCloud, når du har behov for at synkronisere data. Hvis du er logget på skyen, så bliver dine data i skyen også krypteret af ransomware.

Windows 10 indstillinger

Der er en del indstillinger i Windows 10, som bør ændres i forhold til de standardværdier Microsoft har defineret.

Åben Indstillinger med <WIN tasten> + I

Under Beskyttelse af personlige oplysninger og Generelt

  • Slå alt fra – bortset fra SmartScreen, der beskytter mod ondsindede Internetsider og malware som Microsoft har identificeret.

Under opdatering og sikkerhed

  • Avancerede Indstillinger
    • Vælg hvordan opdateringer leveres
      • Slå det hele fra

Under Netværk og Internet

  • WI-FI
    • Administrer kendte netværk
      • Fjern usikre netværk som du har været logget på og hotelnetværk m.v., når du er kommet hjem.
    • WI-FI assistenten slås fra.
    • Hotspot 2.0 netværk slås fra.
    • Betalte WI-FI tjenester slås fra.
    • Mobil Hotpots slås fra.

Her du brug for nogen af disse netværkstjenester, slå dem til, når du skal bruge dem, og slå dem fra igen, når du er færdig med at bruge dem.

Kontroller disse indstillinger hver gang Windows 10 er blevet opdateret til en ny version. Nyeste version er i oktober 2016 version 1607. En ny version forventes i marts 2017 med versionsnummer 1703.

Se også

Posted in Sikkerhed and tagged , , .

Skriv et svar