Kaspersky Rescue Disk

Opdateret september 2018

Sikkerhedsfirmaet Kaspersky, tilbyder en lang række sikkerhedsprodukter til Pc, Mac og Android (tablets og smartphones). Værktøjet Kaspersky Rescue Disk 10 er et værktøj som kan anvendes når din Pc ikke vil starte og du skal scanne for malware eller redde dine data fra en Windows installation, inden du foretager en geninstallation.

Du downloader programmet og installerer det på en USB stick, som beskrevet hos Kaspersky.

Kaspersky Rescue disk

Kaspersky booter til en Live Linux version (Gentoo Linux) med xfce grafiske brugergrænseflade, som ligner Windows 7.  Live betyder, at operativsystemet ikke installeres men afvikles i RAM.

Scanning og rensning af Pc

Du skal boote din Pc fra USB-sticken, Du kan her læse om hvordan du booter fra USB-stick.

Du skal loge på dit netværk via ikonen nederst til højre på proceslinjen for at få programmet til at hente de seneste opdateringer af programmets database.

Kaspersky Rescue 2018

Kaspersky Rescue 2018

Når du ser This version is obsolete, skal du opdatere malwaredatabasen før du scanner.

I default konfigurationen scannes boot og nøgle sektorer på disken. Udfør den første scanning med denne indstilling.

Derefter kan du via Change Parameters ændre dette, så det er hele harddisken, som scannes.

Redde data med filemanageren

Du kan anvende programmets filemanager, der fungerer på samme måde som Windows Stifinder til at kopiere data til en anden USB stick eller en ekstern Harddisk inden du geninstallerer Windows.

 

Udgivet i Reparation, Sikkerhed, Værktøjer og tagget , .

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.