Prøv Linux som afløser for Vista

Opdateret september 2018

Hvis du har en Pc med Vista, som ikke længere modtager sikkerhedsopdateringer til Windows og browserne kan du i stedet for at købe en ny Pc som et alternativ prøve at en udgave af Linux operativsystemet. Ubuntu og Linux Mint er to udgaver (kaldet distributioner), som er meget anvendte og lette at gå til for den uøvede Linux bruger. Du skal dog vende dig til en lidt/noget anderledes brugergrænseflade.

En standard installationen indeholder bl.a.

  • Libre Office (tekstbehandling, regneark, tegneprogram, database og præsentationsprogram).
  • Mail klienten Thunderbird.
  • Ubuntu Software, et program til installation af de mange gratisprogrammer til Linux. Programmer, der installeres på denne måde opdateres af Ubuntus opdateringsprogram.
  • Opdateringsprogram svarende til Windows Update. Du styrer selv, hvornår der skal opdateres.

Ubuntu Gå til https://www.ubuntu.com/download/desktop. På denne side kan Ubuntu downloades. Der er anvisninger på hvordan det downloadede iso-image kan brændes til en DVD eller en USB nøgle.

Ubuntu findes kun i 64 bit udgaver og kan måske ikke køre på din Pc. Du bør vælge den version, der hedder 18.04.

Husk at tage backup af dit system med et backup program til en ekstern harddisk, inden du installeret Ubuntu, så du kan genskabe din Pc, hvis du fortryder installationen af Ubuntu.

Du skal desuden kopiere dine dokumenter, billeder og videoer m.v. via Stifinder til den eksterne harddisk, da dit backup program ikke kan indlæse filerne til Ubuntu. Ubuntu indeholder en filmanager svarende til Stifinder, som anvendes til at kopiere filerne ind på Pc’en igen.

PC’en bootes fra DVD eller USB nøgle. Det er nu muligt at vælge at køre operativsystemet fra DVD eller USB nøglen uden at installere på Pc’en. Når Ubuntu lukkes ned så forsvinder alt fra Pc’en.

Hvis alt på Pc’en fungerer herunder lyd og grafik og printer, så kan du installere Ubuntu fra DVD eller USB-nøgle.

Du skal påregne at finde andre programmer til erstatning for dine Windows programmer. Det gør du via programmet Ubuntu Software.

Et alternativ til at kopiere dokumenter, billeder og videoer ud på Pc’en er at kopiere dem til Google Drev, Dropbox eller OneDrive og siden hente dem herfra igen.

Linux Mint er en anden Linux distribution. Den hentes på https://www.linuxmint.com/download.php. Den brugergrænseflade, der hedder Cinnamon er den der kommer tættest på en Windows Brugergrænseflade. Den kommer i en 32 bit og en 64 bit udgave. Du bør vælge den version der har nummer 19 med kodenavnet Tara.

Afprøvning, backup af den gamle Pc og installation af Linux Mint foregår i hovedsagen som for Ubuntu.

Opdateringer

Du bør ugentligt tjekke for opdateringer.

Opgradering til en ny version

Ubuntu og Linux Mint udkommer i nye versioner hvert halve år i april og oktober. Du børdog kun opgradere hvert andet år (April versionen i lige årstal), når der udkommer en ny Long Time Support (LTS) version. Den vedligeholdes i 5 år. Opdateringen foretages via den normale opdateringsfunktion.

 

Udgivet i Linux og tagget .

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.