Backup af Thunderbird mailklient

Kontrolleret januar 2020

Der er når man anvender Thunderbird flere måder, hvorpå man kan lave en backup af sine kontakter, kalender og mails.

Hvor er mine kontaktpersoner og mails

Thunderbird placerer alle data i en brugerprofil. Din profil opbevares i en profilmappe, som er navngivet efter denne opskrift:

<tilfældige_tegn>.<profilnavn>

<tilfældige_tegn> består af otte tilfældige tegn som dannes af Thunderbird, mens <profilnavn> er det navn, som du vælger til profilen.

Når Thunderbird startes første gangs, så vil profilnavnet blive default.
Mappen er på Windows normalt placeret i

c:\brugere\<dit brugernavn>\AppData\Roaming\Thunderbird\profiles\

Du finder profilen fra Thunderbird menuen (Burger menuen) yderst til højre

Hjælp -> Teknisk information.

Der åbnes et nyt vindue. I det nye vindue vælger du under Programinfo profilmappe at åbne mappen. Nu åbnes stifinder i din profilmappe. Det er denne mappe som skal medtages i en backup.

Du kan tage backup på flere måder

  • Den enkleste måde er at tage en kopi af mappen med din profil  <tilfældige_tegn>.<profilnavn> og gemme den på en USB stick, en ekstern harddisk eller online eksempelvis i Dropbox.
  • En Windows systemafbildning medtager denne mappe.
  • Mappen kan medtages i din Filhistorik.
  • Bruger du et backupprogram (Eksempelvis EaseUS Todo eller AOMEI  Backupper), så medtages mappen i en systembackup eller i en backup af udvalgte mapper eksempelvis en backup af c:\brugere\<dit brugernavn>

Restore af backup

Restore udføres ved at kopiere Thunderbird mappen tilbage fra din backup. Det er normalt tilstrækkeligt at kopiere mappen <tilfældige_tegn>.<profilnavn>.

læs mere

Thunderbird brugervejledning om profiler.

Udgivet i Backup og Gendannelse, Email og tagget , , .