Windows Fejlfindingsværktøjer

Windows indeholder en række værktøjer, der kan anvendes til fejlfinding. Hvis disse værktøjer ikke er tilstrækkelige, så kan Windows System Control Center med Sysinternals og Nirsoft programmer anvendes. Herudover findes en lang række værktøjer til at rense en Pc for malware eller gennemføre vedligeholdelse.

Windows Værktøjerne

Værktøjerne findes på Windows Vista og nyere. De har fået et ny udseende på Windows 8.1 og Windows 10

Joblisten (taskmgr) Giver et godt overblik over de processer, der kører på en Pc.

Windows Task Manager

Windows  10 Jobliste

Ressoucemonitoren (resmon) til at give overblik over ressourceanvendelsen.

Læs mere herom i indlægget om ressourcemonitoren.

Ydelsesmonitoren (perfmon) giver mulighed for at vælge et antal ydelsesmålere for at måle specifikke forhold vedrørende CPU, netværk, diskaktivitet m.v. i en meget større detaljeringsgrad end ressourcemonitoren.

Windows ydelsesmåler

Windows ydelsesmåler

Systemkonfiguration (msconfig) giver adgang til at ændre Windows opstart herunder at initiere fejlsikret tilstand, samt adgang til at ændre systemkonfigurationen og udføre vedligeholdelsesopgaver. Opgaver som findes i forskellige dele af kontrolpanelet. Her er de samlet.

Windows Systemkonfiguration

Windows Systemkonfiguration

Diagnosticeringsværktøj til DirectX (dxdiag) anvendes til at diagnosticere problemer med skærm, lyd, tastatur og mus.

Vis oversigt over pålidelighed

Fra kontrolpanel Sikkerhed og vedligeholdelse (Løsningscenter i Windows 7 og 8) er der adgang til at søge efter problemer og løsning af disse samt visning af oversigt over pålidelighed.

Når Oversigten aktiveres, indsamles data fra Windows logs og viser disse i en overskuelig grafik. Grafiken giver et langt bedre overblik end hvis du viser de rå data fra Windows loggen via + X –> Logbog. Du skal være opmærksom på at det ikke er alle fejl og advarsler der vises i oversigten.

Windows pålidelighedsoversigt

Windows pålidelighedsoversigt

Detaljer vises ved at markere symbolerne i grafikken. Yderligere detaljer kan vises ved at markere vis tekniske detaljer. Det er muligt at vise oversigten pr. dag eller pr. uge.

Nederst i dialogvinduet kan du se og søge efter løsninger på problemrapporter.

Hvis du sletter Windows loggen manuelt eller med et renseprogram, så fjerne du de data, som pålidelighedsvisningen anvender til at generere oversigten.

Windows Problem Step Recorder

Det kan ofte være en udfordring at formidle oplysninger om et problem med Windows. Til brug herfor indeholder Windows et lille program, som kan optage de enkelte trin i en Windows dialog.

Programmet tager et skærmbillede hver gang, der udføres en kommando eller udføres et klik med musen. Det er muligt at pause en optagelse og skrive en kommentar eller springe trin i en lang proces over og fortsætte optagelsen.

Når en optagelse afsluttes vises resultatet. Du kan gå gennem optagelse trin for trin, vise den som et slideshow og se yderligere tekniske detaljer omkring de anvendte programmer.

Rapporten kan gemmes som en zip fil, der kan mailes til en (anden) supporter.

Programmet findes via søgning Windows Start

Indtast psr for at køre programmet

Windows Problem Step Recorder

Windows Problem Step Recorder

 

Posted in Fejlfinding, Værktøjer.

Skriv et svar