Registreringsdatabasen

Registreringsdatabasen er en hierarkisk database, som indeholder indstillingen af Windows operativsystemet, de enkelte programmer, brugerens egne tilpassede indstillinger samt oplysninger om hardwaren.
Brugerens interaktion med registreringsdatabasen foregår normalt via Kontrolpanelet, de indstillingsmuligheder det enkelte program tilbyder og for Windows 10 tillige Appen Indstillinger.

Der findes også en lang række programmer, som kan foretage optimeringer af Windows samt ændre indstillinger i registreringsdatabasen, som ikke kan ændres med Kontrolpanelet eller Appen Indstillinger. Nogle af disse programmer kan desuden rydde op i registreringsdatabasen og defragmentere den.

Windows egen vedligeholdelse af registreringsdatabasen

Windows foretager en skanning af registreringsdatabasen og tager en kopi af vigtige systemfiler, når Windows startes og forsøger at reparere eventuelle fejl i registreringsdatabasen. Der tages også en kopi af registreringsdatabasen. Denne anvendes bl.a. via avanceret start (indsæt link) til at gendanne PC til en tidligere fungerende tilstand. Hvis Windows ikke kan starte på så forsøger Windows selv at anvende denne backup.

Systemgendannelsespunkter

Når du laver et systemgendannelsespunkt, tager Windows en kopi af registreringsdatabasen og en lang række systemfiler.

Du bør altid tage en backup eller lave et systemgendannelsespunkt før du laver manuelle ændringer i registreringsdatabasen.

Registreringsdatabase værktøjer

Registreringsdatabasens filer er i et binært dataformat, som kræver specielle editorer for at kunne åbnes, vises og opdateres. Der findes et antal editorer, med forskellig funktionalitet.

Du bør, inden du begynder at arbejde med en editor, læse indlægget om registreringsdatabasens struktur.

Regedit

Regedit er Windows medfødte registreringseditor. Dens funktionalitet er begrænset. Hvis man søger efter en bestemt nøgle, værdi og/eller data, så skal man manuelt søge efter de enkelte forekomster, manuelt sætte et bogmærke og søge videre, indtil der ikke er flere resultatet.

Windows Registreringseditor

Windows Registreringseditor

Registry Finder

Registry Finder http://registry-finder.com er en gratis registreringseditor, som med fordel kan erstattet regedit. Registry Finder arbejder i den lokale database, og kan også åbne databasen på en anden maskine på samme netværk. Registry Finder har en avanceret søgefunktion, der finder alle forekomster af nøgler, værdier og/eller data i en arbejdsgang. Der kan i søgefunktionen defineres avancerede kriterier herunder eksempelvis tidspunkt for ændring af registreringsdatabasen. Søgeresultatet vises i et nyt faneblad. Det er herfra muligt at springe til de enkelte forekomsten i databasen. Der er og en mulighed for at eksportere nøgler med henblik på sletning. Når nøglen importeres igen så slettes nøglen, dens værdier og data.

Registry Finder

Registry Finder

 

Registry Workshop

Registry Workshop http://www.torchsoft.com er kommerciel software (pris USD 30 med 30 dages prøveversion med fuld funktionalitet). Søgefunktionaliteten svarer til den i Registry Finder. Herudover kan man batch opdatere de fundne nøgler eller udvalgte nøgler. Programmet kan tage et snapshot af databasen og sammenligne to versioner, så man eksempelvis kan se hvilke nøgler en programinstallation har opdateret. Der er backup og restore funktionalitet og enkelt filer (hives) fra en backup kan loades. Der er en opdateringshistorik, som kan anvendes til at fortryde en opdatering. Det sidste giver mulighed for efterfølgende at importere nøglerne igen.

Registry Explorer

Registry Explorer https://ericzimmerman.github.io er et open source registreringsdatabase værktøj til brug ved undersøgelse af enkelt filer (hives) fra en offline registreringsdatabase. Programmet kræver .NET 4.6. (dvs. ofte Windows 10) zip filen indeholder en omfattende manual. Programmet arbejder på de enkelte filer (hives) i en offline kopi af registreringsdatabasen.

RegistryChangesView

RegistryChangesView er et værktøj fra Nirsoft, som kan anvendes til at undersøge hvilke ændringer et program lave i registreringsdatabasen. Undersøgelsen startes ved at tage et snapshot af registreringsdatabasen, arbejde med det program, der skal undersøges og herefter tage et nyt snapshot. Herefter kan man sammenligne de to snapshots.

Læs mere

Registry Seeker

Er et multitool som kan anvendes til at optimere Windows opstartsproces, overvåge kørende processer og optimere registreringsdatabasen og fjerne uønskede nøgler i registreringsdatabasen og midlertidige filer samt foretage oprydning i Internet Explorer og Chrome. Værktøjet er let at bruge men ikke så effektivt som mere specialiserede programmer som CCleaner og Sysinternals værktøjerne Autoruns, Proces Explorer og Process Monitor.

Programmet findes i en gratis version og en standard version som kræver at man via Paypal donerer et selvvalgt beløb til projektet.

 

Posted in Værktøjer, Vedligeholdelse.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.