Fremstille USB Stick eller DVD til brug ved boot

Opdateret september 2018

Et USB stick eller en DVD til brug ved boot af en Pc, der ikke kan startes normalt eller til Repair mode, kan fremstilles på flere forskellige måder. Har du en Windows installations DVD kan den anvendes.

Reparationsmedie der booter til Windows

Du kan anvende Windows til at fremstille et reparationsmedie, der booter til Windows.

En Systemreparationsdisk kan i Windows 7 og 10 fremstilles via

Kontrolpanel -- > Sikkerhedskopiering og Gendannelse -- > Opret en systemreparationsdisk

På Windows 8.1 via

Kontrolpanel --> Filhistorik --> Sikkerhedskopi af Systemafbildning

Windows 7, 8.1. og 10 installationsmedier kan downloades fra support.microsoft.com. For Windows 7  skal du have en Produktnøgle fra en originalt Microsoft installations DVD for at kunne downloade. Produktnøglen fra en fabriksinstallation (OEM) virker ikke.

For Windows 8.1 og 10 er der ingen begrænsninger for at kunne downloade.

På Windows 7 skal du anvende et program som eksempelvis imgBurn for at brænde en DVD.

På Windows 7 og 8.1  skal du anvende et program som eksempelvis Rufus til at overføre iso-filen til en USB stick

Det downloadede diskimage (en iso.fil) skal enten brændes til en DVD eller en USB stick. Du kan med Windows 8.1 brænde til en DVD med Stifinder:

Brænd diskafbilding til DVD

Brænd diskafbildning til DVD

 

På Windows 10 downloades en migration toolbox som kan overføre isofilen til en USB Stick eller en DVD

Reparationsmedie der booter til Linux

Med et reparationsmedie, der booter til en tilpasset version af Linux, kan du bl.a. scanne for malware, hente dine data og nulstille Windows kodeord m.v. alt efter hvilket værktøj du anvender.

Kaspersky har lavet en Rescue Disk, der kan fremstilles og anvendes, som beskrevet i indlægget om Kaspersky Reescue Disk. Den kan anvendes til at scanne for malware samt hente dine data til et eksternt lagermedie.

Parted Magic. Du kan købe værktøjet hos partedmagic.com. Det koster 11 USD at få adgang til at downloade programmet som en iso-fil. Der kan brændes til en CD/DVD eller en USB stick. Det er en schweitzerkniv med mange funktioner ud over at nulstille kodeord og hente dine data til et eksternt lagermedie. Vejledning i anvendelse findes på værktøjets hjemmeside.

Sardu Multiboot Creator er et andet værktøj, der kan anvendes til at lave boot og installationsværktøj. Pro Basic versionen koster 9.90 EUR og hentes på www.sardu.pro

Andre værktøjer

Du kan bl.a. finde andre tilsvarende værktøjer på

Det er også muligt at fremstille reparationsmedier med de fleste antivirusprogrammer. Det kræver i nogen tilfælde, at du bruger den betalte version. Undersøg hos producenten af dit antivirusprogram, hvordan du fremstiller reparationsmediet og om det kræver den betalte version.

Udgivet i Reparation, Værktøjer.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.