Dropbox

Dropbox er en cloud tjeneste, som anvendes til at lagre data i skyen, dels til at dele data og dels som backup af data på en Pc, tablet eller smartphone.

I dette indlæg fokuseres på dokumenter og fotos. Når der nedenfor er anført dokumenter, så omfatter det tekstdokumenter, regneark og præsentationer.

Dropbox downloades til Pc fra https://dropbox.com. Dropbox kan også installeres på Apple MacBook, iPad og iPhones samt tablets og smartphones med Android operativsystemet. Installationen foregår via Apple App Store hhv. Google Play.

Du skal for at kunne anvende Dropbox oprette en Dropbox konto med en eksisterende mailadresse.

DropBox på din Pc

Dropbox App’en downloades fra https://dropbox.com. Dropbox installeres default i mappen C:\brugere\[Dit brugernavn]\Dropbox.

Dropbox installationen kan flyttes til en anden harddisk eller partition via

Dropbox ikonen på Hurtig adgang → Indstillinger → Præferencer → Konto

Dropbox synkroniserer alle filer som er placeret i undermapperne under denne mappe.

Du kan redigere alle typer af filer på din Pc. De synkroniseres automatisk til Dropbox skyen.

Du kan indstille Dropbox til at kopiere billeder fra et kamera til DropBox skyen.

Dokumentdeling

Du kan dele dokumenter og billeder m.v. med andre personer, som har en Dropbox konto.

Dropbox Online

Du kan i en browser logge på din Dropbox konto og se dine dokumenter og billeder. Dokumenter åbnes i et Preview vindue, som giver mulighed for at redigere i Word på PC eller online eller vise det i stifinder.

Ved anvendelse i en browser skal tredjepartscookies være aktiveret for domænet dropbox.com og subdomæner for at kunne åbne og vise dokumenter.

Dropbox Online

Dropbox Online i en browser

Hvis du har en Microsoft konto så kan Dropbox redigere ved hjælp af Microsoft Word Online. Det er muligt at redigere Microsoft Word og OpenOffice hhv. LibreOffice dokumenter samt regneark og præsentationer.

Dropbox har i efteråret 2016 implementeret Dropbox Paper, som er en dokumenttype du kan redigere online. Der anvendes et dokumentformat kaldet MarkDown til formatering. Vejledninger om anvendelsen af Pages findes online under mappen Pages.

Dropbox på Apple enheder

Du kan installere en DropBox App på Apple enheder. Det er med denne muligt at åbne og vise dokumenter og billeder, som for en browser på en Pc. Dokumenter i Microsoft Word format kan redigeres og gemmes i skyen.

Dropbox Paper app’en anvendes til at se og redigere Dropbox Paper.

DropBox på Android enheder

Du kan installere en DropBox App på Android enheder. Det er med denne muligt at åbne og vise dokumenter og billeder, som for en browser på en Pc. Dokumenter i Microsoft Word format kan redigeres og gemmes i skyen.

Dropbox Paper app’en anvendes til at se og redigere Dropbox Paper.

Flere indlæg

> Læs indlægget om lagerplads og priser
> Læs indlægget om billeder i skyen
> Læs indlægget om dokumentformater i skyen
> Læs indlægget om anvendelse af skyer via browsere
> Læs mere i Dropbox hjælp

Posted in Cloud Service.

Skriv et svar