Programmer til afinstallation

Programmer og apps kan afinstalleres fra Windows Indstillinger – > Apps og fra Kontrolpanel – > Programmer og funktioner. Denne funktionalitet anvender det afinstallationsprogram, som producenten har lavet. Disse afinstallationsprogrammer har ofte den ulempe, at de efterlader filer og oplysninger i registreringsdatabasen. Det er dog ofte mere effektivt at anvende et tredjepartsprogram til opgaven.

Afinstallationsprogrammer

Jeg har afprøvet afinstallation af med en række programmer for at finde det mest effektive program. Programmerne er anført i rækkefølge efter hvor effektive, de har vist sig at være til at fjerne de filer og nøgler i registreringsdatabasen, som programmernes egne afinstallationsprogrammer ikke selv kan fjerne.

Jeg har afprøvet de gratis versioner og tillige betalingsversioner, hvor det er muligt at downloade en prøveversion.

  1. Revo Uninstaller. Betalings udgaven, som kan overvåge en installation og anvende loggen herfra i forbindelse med afinstallation. Det mest effektive program både i den gratis version og betalingsudgaven
  2. IObit uninstaller kan tillige fjerne browserplugins og midlertidige filer som efterlades af Windows Update.
  3. Advanced Uninstaller Pro. Programmet kan overvåge en installation. Efter overvåget installation og afinstallation fungerede programmet, som blev anvendt til at indsamle oplysninger om registreringsdatabasen ustabilt.
  4. Wise Care 365 .Programmet afviger fra øvrige ved at have svært ved at rydde op efter komprimeringsprogramemt 7-zip.
  5. CCleaner  har svært ved at rydde op efter 7-zip. Der skal med programmet foretages en rensning af registreringsdatabasen efter afinstallation.
  6. System Ninja
  7. Glary Utilities  Programmet giver stort set samme resultat som anvendelse af Windows standard afinstallation.
  8. Afinstallation med Windows funktionen er den mindst effektive på niveau med.

Betalingsudgaven af Revo Uninstaller efterlader stort set ikke nøgler i registreringsdatabasen. Windows standard afinstallation, der er den mindst effektive, foretager en god oprydning. De øvrige dedikerede afinstallationsprogrammer er i forhold hertil noget bedre.

Alle programmerne efterlader mapper og filer i følgende systemmapper %appdata%, %programdata%, hvor programmer lagrer brugerdata. Alle programmerne efterlader en tom Adobe mappe i %programfiles%. De efterladte mapper og indhold kan slettes manuelt.

Programmerne efterlader forholdsvis få nøgler under HKEY_LOCAL_MACHINE i registreringsdatabasen, hvor programmernes systemoplysninger findes. Hovedparten af nøglerne, der efterlades findes under HKEY_USER, hvor Windows registrerer oplysninger om den enkelte brugers brug af programmerne. Du bør kun slette de efterladte nøgler, hvis du har indsigt i registreringsdatabasens opbygning og virkemåde. Tag altid backup af registreringsdatabasen før du foretager manuelle rettelser.

Testens gennemførelse

Jeg gennemførte testen på følgende programmer:

  • 7 ZIP
  • GIMP
  • KeePass
  • LibreOffice
  • Firefox
  • Irfanview
  • Acrobat
  • Java JRE

Programmerne var installeret på et VMware image med Windows 10 Creators Update, der blev nulstillet efter hver afinstallation for at sikre så ens grundlag for de enkelte programmer som muligt.

Jeg har med programmer Registry Finder optalt antal nøgler i registreringsdatabasen før og efter installation samt efter afinstallation. Der er før hver optælling foretaget rensning af registreringsdatabasen med det Wise Care 365 og CCleaner.

Antal nøgler, som et program har oprettet i registreringsdatabasen er fundet ved at søge på programnavnet. Denne model finder antagelig hovedparten af nøglerne. Det skal bemærkes at der eksempelvis findes nøgler vedrørende Java runtime og adobe acrobat før programmerne installeres.

Der er på en Windows 10 Pc med Creators Update med knap 600.000 nøgler i registreringsdatabasen.

 

Udgivet i Værktøjer, Vedligeholdelse.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.