Kontrolleret januar 2020
Et diskimage er en fil, der har et internt format, som en harddisk. Et disk image kan via Stifinder eller Windows Diskhåndtering tilknyttes filsystemet og tildeles et drevbogstav.
Som eksempler på disk image/virtuelle disk kan nævnes:
- Et diskimage fra en Windows Systemafbildning.
- Krypteringsprogrammet VeraCrypt anvender en fil, der er defineret som et disk image.
- En virtuel disk oprettet med Windows Disk Management.
- ISO-filer (*.iso), som ofte indeholder et diskimage af et operativsystem eller der normalt skal brændes til en CD/DVD eller en USB/Stick før det anvendes.
- Disk image som indeholder en virtuel Pc til anvendelse i VirtualBox, Hyper V eller VMware Player/Workstation.
Filerne identificeres via deres filnavn. Det er normalt (*.iso, *.vhd, *.vhdx, *.vim, *.img, *.vdi, *.vmdk)
Indholdet i iso-filer kan kun ændres med særlige programmer. Se eksempler herpå.
Indholdet i *.vhd, og *.vhdx filer og disk images, der eksempelvis anvendes af VeraCrypt kan ændres.
I Windows 8.1 og 10 kan iso-filer, *.vhd og *.vhdx filer tilknyttes filsystemet som et diskdrev (mountes) ved at åbne dem i Stifinder.
Windows 7 kan kun tilknytte *.vhd filer via diskhåndtering. Tilknytning af øvrige disk images kan kun foregå via et særlig program. Se eksempler herpå.
Tilknytning af et diskimage fra en Windows 8.1 eller 10 systemafbildning
En Windows Systemafbildning er beskyttet utilsigtet åbning og ændringer. Som forberedelse bør du åbne systemafbildningen i Stifinder. Når Stifinder meddeler, at du ikke har adgang så vælger du at tilgå mappen, for at få ændret sikkerhedsindstillingerne.
Processen via Diskhåndtering er som følger:
- Højreklik på start og vælg Diskhåndtering.
- Vælg handling – > Tilknyt Virtuel harddisk
- Vælg handling – > Tilknyt Virtuel harddisk
Du skal finde en fil i backuppen med følgende navn <tilfældige bogstaver og tal>.vhdx. Disken er i dette tilfælde på 39 GB. De to mindre diske er de systempartitioner WIndows anvender til Restore og Avanceret Start.
- Åben filen
- Tryk på OK for at tilknytte disk imaget som et drev i stifinder.
Den virtuelle disk tildeles normalt automatisk et drev-bogstav. Hvis det ikke foregår automatisk
- Marker disken – > højreklik og vælg skift drevbogstav og sti.
- Vælg tilføj
- Vælg et bogstav og tryk på OK
Her ses den tilknyttede Windows Backup med drev-bogstavet G
Det er nu muligt via stifinder, at hente enkelt mapper og filer fra backuppen.
I værste fald skal Windows geninstalleres.