Office 365 abonnement

Microsoft ændrer pr. 2. oktober 2018 indholdet i et Office 365 abonnement.

Et Office 365 abonnement indeholder programmerne Word, Excel, PowerPoint, Outlook, OneNote, OneDrive,  Publisher og Access. Publisher og Accces er kun tilgængelig på en Pc. Øvrige er tilgængelige på Pc og online via https://office.com.

Office 365 kan installeres på Pc, Mac samt tablets og smartphones (android og iOS).

For Office 365 Home betyder det, at antallet af brugere øges fra fem til seks. Det har hidtil været muligt at installere Office 365 på op til 10 enheder pr. licens. Hver bruger har 1 TB diskplads til rådighed. Det ændres, så der ikke længere er begrænsninger på hvor mange enheder Office 365 kan installeres på. En bruger kan dog kun være logget ind på fem enheder ad gangen.

Microsoft ændrer ikke på den årlige licensudgift, som i Danmark pt. er 799 Kr.

For en Office 365 Personal licens betyder det, at en bruger kan installere Office 365 på et ubegrænset antal enheder og være logget ind på fem enheder ad gangen. Der er adgang til 1 Tb data. Prisen er uændret 549 Kr. pt. år.

Et Office 365 abonnement giver adgang til løbende opdateringer til seneste udgave. Herudover er det muligt efter et ransomware angreb, at genskabe OneDrive tilbage til et tidspunkt før angrebet, hvis du opdager det inden 30 dage.

Microsoft Office sælges også i en såkaldt “box udgave”, som ikke opdateres med ny funktionalitet. Du skal købe en ny licens for at opgradere fra Office 2016 til Office 2019 og har kun de normale 5 GB gratis plads på OneDrive og ikke indbygget mulighed for at genskabe OneDrive efter et Ransomware angreb.

 

Udgivet i Brugerprogrammer.