Windows 7 support er ophørt

Opdateret januar 2020

Microsofts support af Windows 7 ophørte den 14. januar 2020. Denne dag frigav Microsoft de sidste sikkerhedsopdateringer til Windows 7. Du bør derfor skifte operativsystem.

Windows 7 viser efter opdateringen i april 2019 en advarsel herom.

Windows 7 support ophører 14. januar 2010

Windows 7 support ophører 14. januar 2010

Du kan i nederste venstre hjørne markere, at du ikke vil se denne meddelelse igen.

Advarsel

Hvis du vælger i en kortere periode at fortsætte med at anvende Windows 7, så skal du skifte fra at anvende Internet Explorer til Firefox, Google Chrome eller den nye Microsoft Edge Chromium.

Internet Explorer på Windows 7 modtager ikke længere sikkerhedsopdateringer og udgør derfor en alvorlig sikkerhedsrisiko.

Tilsvarende modtager du ikke sikkerhedsopdateringer til Microsoft Security. Du skal i stedet installere et tredjeparts antivirus produkt.

Skifte til Windows 10

Microsofts tilbud på gratis opdatering til WIndows 10 udløb officielt i 2016. Du kan dog fortsat opgradere gratis til Windows 10.

Du tager en backup af din PC til en ekstern harddisk. Eksempelvis som beskrevet i indlægget om Macrium Reflect Free.

Herefter henter du Microsoft Windows 10 MediaCreationTool. Programmet anvendes til at opgradere til Windows 10. Når programmet anmoder om produktnøgle fortsætter du blot. Windows 10 bliver aktiveret, første gang din Pc går på nettet efter opgraderingen er afsluttet.

Skifte til Linux

Du kan også vælge at skifte til et Linux operativsystem. Linux Mint er en udgave af Linux som til forveksling ligner Windows 7. Du kan også vælge Ubuntu, som det tager lidt længere tid at lære at kende.

Du kan læse mere herom i indlægget om Linux som afløser for Vista.

Hvis du fortryder kan du geninstallere Windows 7 fra en Backup, du har taget med Macrium Reflect Free.

Udgivet i Backup og Gendannelse, Vedligeholdelse.