Kontrolleret januar 2020
På Windows 10 er appen Indstillinger ved at afløse det gode gamle kontrolpanel. Du kan lave genveje på skrivebordet, så du lettere kan åbne appen eller eksempelvis få adgang til Opdateringer.
Genvejstast
En af mulighederne for at få lettere adgang til Windows 10 Indstillinger er at anvende genvejstast
<WINDOWS> + I
Det åbner appen Indstillinger.
Genvej på skrivebordet
Du kan også lave genveje på skrivebordet til de enkelte indstillinger. Eksempelvis til Windows Update.
- Højreklik på et tomt område på skrivebordet.
- Vælg Ny -> Genvej
- Skriv ms-settings:windowsupdate
- Tryk på Næste
- Giv genvejen et navn eksempelvis “Windows Update”
- Tryk på Udfør
- Afprøv genvejen
Se oversigten
- De mulige genveje og deres syntax
Genveje i handlingscenter
Handlingscenter åbnes via
<WINDOWS> + A
Du kan via
Indstillinger -> System -> Beskeder og handlinger -> Rediger dine hurtige handlinger
vælge hvilke ikoner der skal vises i handlingscenteret.
Du kan ikke tilføje dine egne genveje her.
Læs også