E-mail protokoller

Der er nogle begreber som du skal kende, når du vil undersøge, hvad der er årsagen til at din e-mail ikke virker, som du forventer.

Symptomerne kan eksempelvis være:

– Mine mails forsvinder efter nogen tid.
– Hvorfor skal jeg slette mails både på min smartphone, min tablet og min Pc.
– Hvorfor fungerer min Gmail og min Yousee mail konti forskelligt.
– Hvorfor kan jeg ikke se en mail, jeg har sendt fra min tablet på min Pc.
– En mail er ikke modtaget i min indbakke.

Svaret på ovenstående kan ofte findes ved at identificere den måde hvorpå din mailudbyders mailserver leverer din mail.

Når du læser din mail kan du anvende et email program eller webmail.

Mail klienter

En mail klient er et program, som er lavet til at hente og læse mail. Mail klienten kan være installeret på din smartphone, tablet (mobile enheder) og Pc. På en mobil enhed anvendes normalt en mail klient (mail app).

På en Pc anvendes mailklienter som Microsoft Outlook, Microsoft Live Mail, Thunderbird og eM Client. Når du forbinder en mail klient til din mailudbyders mailserver, så skal du vælge hvordan du vil hente og sende dine mail. Email klienterne installeres på din enhed.

Outlook Mail Klient

Webmail

På en Pc kan du også anvende din web browser (Firefox, Google Chrome, Opera, Microsoft Edge og Internet Explorer til at hente og sende mail). Når du logger på din mail eksempelvis (http://mail.yousee.dk, https://mail.google.com, https::/outlook.com eller https://mail.yahoo.com), så er du logget ind på din mailudbyders mailserver. Dine modtagne mails, og de sendte mails ligger kun hos din mailudbyder.

Hvis du kun har en email adresse, så kan du på en Pc med fordel anvende den webmail, som din mailudbyder tilbyder. På en smartphone eller tablet bør du som udgangspunkt anvende den mail app som producenten har installeret på din enhed.

Gmail Webmail

Den efterfølgende beskrivelse af mailprotokoller er kun gældende for mail klienter.

Mailprotokoller

Når du anvender en mail klient på din enhed, så skal du i forbindelse med etablering af forbindelsen til en mailserver oplyse en række informationer herunder hvordan du vil hente din post. Du i en række mail klienter eksempelvis på en iPhone og iPad vælge mellem en række mail services

Tilføj en mail konto

Når du vælger en af ovenstående navngivne mail services, så skal du blot indtaste din mail adresse og kodeord for at etablere forbindelse. Hvis din mail service ikke findes på listen, så skal du vælge Anden og derefter vælge mellem at hente dine mail med protokollen POP3 eller IMAP. Inden du vælger protokol skal du undersøge hvilke af disse din mailudbyder tilbyder.

En mail protokol beskriver den måde hvorpå din mail klient og udbyderens mail server kommunikerer for at du kan modtage eller sende en mail.

Uanset om du anvender POP3 eller IMAP til at hente mail, så anvendes protokollen Simple Mail Transfer Protocol (SMTP) til at sende din mail til din udbyders mailserver.

POP3

Post Office Protokol (POP) er en gammel mail protokol, som stammer tilbage fra den tid, hvor man kun var opkoblet til internettet i kort tid, fordi det var dyrt og forbindelserne var meget langsomme. POP3 downloader de mails, som ikke allerede findes i din mail klient og gemmer dem i mail klienten. Mails gemmes i et særligt format. Mest kendt er Outlooks **pst filer**. Andre mail klienter anvender andre formater.

Du kan konfigurere din mail klient til at slette mails på mail serveren eller bevare dem så du har en kopi i mail klienten og originalen på mail serveren.

POP3 giver en rækker udfordringer hvis du har flere enheder eksempelvis en smartphone og en tablet.

– Når du sender en mail kan den kun læses på den enhed hvorfra den er sendt.
– Hvis du sætter din mail klient til at slette på serveren straks du har downloaded din e-mail, så kan du ikke læse disse mails på dine andre enheder.
– Når du har flere enheder så skal du slette en mail på den enkelte enhed.

Du har normalt kun en begrænset mængde plads hos din mail udbyder. Du kan sætte din e-mail klient til at slette mails efter nogle dage eller uger på din udbyders server. Dermed sikrer du, at du har fået dine mails downloaded til dine enheder.

Det er ikke altid denne sletning fungerer fra en mail klient og det kan derfor være nødvendigt at logge på med webmail for at rydde op på mailserveren.

Organisering af mail i mapper

Hvis du bruger Outlook eller Thunderbird på en Pc, så kan du organisere dine mails i mapper. Disse mapper er ikke tilgængelige på din smartphone, tablet eller via webmail. Tilsvarende gælder for mapper du laver i webmail. Det er normalt ikke muligt at lave mapper på en mobil enhed.

Hvilke mail udbydere bruger POP3

Yousee tilbyder som standard POP3. Det er muligt at anvende IMAP men det er officielt ikke understøttet. Du finder ingen brugervejledninger hos Yousee om IMAP.
Du kan in indlægget om konfiguration af mailkonti se hvordan du konfigurerer Yousee mail til at anvende IMAP.

IMAP

Internet Messaging Access Protocol (IMAP). Denne protokol foretager en synkronisering af dine mails mellem din udbyders mailserver og dine enheder.

Det betyder at

– dine mails altid ligger på din mailudbyders server,
– du altid ser det samme på alle dine enheder uanset om du bruger en mail klient eller webmail,
– du kan se de mapper du har placeret dine mails i på alle dine enheder,
– du kan se de afsendte mails på alle dine enheder,
– når du sletter en mail på en af dine enheder, så forsvinder den fra alle dine enheder,
– hos nogle mailudbydere eksempelvis Google flyttes de slettede mails til et mailarkiv. Hvis du løber tør for plads på mailserveren kan du tømme dette mailarkiv.

Organisering af mail i mapper

Du kan uanset om du anvender en mail klient eller webmail via en browser organisere din mails i mapper og du ser den samme mappestruktur på alle dine enheder.

 Hvilke udbydere anvender IMAP

De store udbydere Microsoft (eksempelvis hotmail.com, outlook.dk, live.dk), Google Gmail, Apples iCloud mail og Yahoo tilbyder alle IMAP som standard.

Microsoft Exchange

Microsoft har udviklet et messaging API (MAPI). Denne protokol anvendes af Microsoft Exchange Mailservere og anvendes normalt kun i forbindelse med Pc mail klienter på virksomhedsnetværk. De fleste mail programmer kan anvende denne protokol, der i hovedsagen fungerer som IMAP.

Office 365

Hvis du har et Office 365 abonnement så kan du etablere forbindelse via denne mulighed. Opsætningen foregår automatisk, når du vælger denne forbindelsesmulighed i din mail klient. Der anvendes MAPI protokollen til at etablere forbindelse

Du kan dog vælge manuelt at opsætte en IMAP konfiguration.

Outlook.com

Når du har en Microsoft mail konto, så bør du på din mobile enhed anvende denne forbindelse, da mail klienten automatisk foretager opsætningen af mailklienten.

Der anvendes en variant af MAPI protokollen kaldet ActiveSync.

Hvad gør jeg når jeg udskifter min enhed

Webmail

Hvis du anvender webmail på din Pc, så skal du blot logge på webmail på din nye Pc, så har du adgang til alle dine mails, kontaktpersoner og kalendere igen.

Mail klient og IMAP

Hvis du anvender mail konti med IMAP, så kan du som for webmail blot konfigurere din mail konto på din nye enhed og du har adgang til alle dine mails, kontaktpersoner og kalendere igen.

Mail klient og POP3

Når du anvender en mail klient og POP3 så downloades din mails til den enkelte enhed og gemmes lokalt. Det betyder, at du inden du udskifter din enhed skal tage en backup af de lokale mails. Metoden herfor afhænger af hvilken mail klient du anvender.

Hvis du på en Pc anvender Outlook, der er en del af Microsoft Office pakken så finder du din email i **.pst** filerne i mappen

c:\Brugere\[Dit Brugernavn\Dokumenter\Outlook-filer

Du kopierer disse og bruger dem når du geninstallerer Outlook.

Du kan i indlægget om skifte fra Outlook til Thunderbird se hvordan programmet Mailstore kan anvendes.

Hvis du på en Pc anvender Thunderbird, så kan du tage en backup som beskrevet i indlægget om Backup af Thunderbird.

Hvis du anvender en mobil enhed eller Windows 10 mail app, så kan du normalt ikke foretage en backup af dine mails. Sikkerhedskopieringsfunktionen på den mobile enhed omfatter normalt kun omfatter opsætningen af din mailkonto men ikke de enkelte mails. Sikkerhedskopieringsfunktionen tager dog en kopi af de kontakter og kalender oplysninger, du har registreret i de apps, som producenten har leveret med den mobil enhed.

Når du fra mail klienten forbinder til din udbyders mailserver, så henter programmet alle de mails som findes på serveren. Du kan ikke få adgang til de mails du lokalt havde gemt på din gamle mobile enhed.

Der er dog et enkelt kneb du kan prøve. Opret en IMAP konto hos Google eller Microsoft og flyt dine mails på den gamle enhed til den nye IMAP konto.

Ref. HowToGeek om forskellen mellem POP3 og IMAP

Læse mere om emails

Udgivet i Email.