Dubletter af billeder

Det kan være en udfordring at finde kopier af billeder, når der skal ryddes op på en Pc. Der findes en række programmer som kan finde dubletter. Du skal manuelt vælge hvilken dublet du vil fjerne.

En række af programmerne kan også finde andre filtyper eksempelvis dokumenter i forskellige formater

Dubletter kan defineres som billeder med:

  • samme filnavn, suffix og størrelse
  • samme oprettelsesdato
  • samme rettelsesdato
  • nøjagtig samme indhold
  • et lignende indhold

Du kan i programmerne kombinere ovenstående. De første par gange skal du prøve dig frem med ovenstående søgekriterier.

CCleaner

Renseprogrammet CCleaner, som hentes på https://ccleaner.com kan også anvendes til at finde dubletter af filer herunder billeder.

CCleaner kan søge efter dubletter, idet der bl.a. kan sammenlignes

  • Filnavn, størrelse dato for ændring
  • kan finde helt ens billeder

Når dubletter er fundet kan de slettes, der er ingen mulighed for at vise dubletterne side om side inden det ene slettes.

XnView MP

XnView er et gratis billedredigeringsprogram, som kan søge efter dubletter.

https://xnview.com kan hentes en classic og en nyere udgave kaldes XnView MP. Jeg anbefaler XnView MP da den har langt bedre søge og sletningsfaciliteter.

Programmet kan søge efter

  • filnavne, suffix og størrelse samt datoer
  • en lang række billedformater herunder også Apples HEIC og RAW formater fra digitale kameraer
  • identisk billede indhold
  • lignende billedindhold (meget langsom) og man kan indstille, hvor meget billederne skal ligne hinanden

De fundne dubletter vises ved siden af hinanden og en dublet kan markeres og derefter slettes.

Programmet finder ved søgning på lignende billeder dubletter på tværs af billedformater og billeder som er manipuleret i forhold til originalen.

Ashampoo Photo Commander

Programmets søgefunktion kan anvendes til at finde dubletter af billeder. Der kan søges binært efter ens billeder. Det vil fange uredigerede billeder, som er kopieret ind flere gange fra et kamera eller en mobil enhed. Der kan også søges efter indhold, som kan finde redigerede udgaver af det samme billede.

Læs om mere Photo Commander i indlægget om billedbehandling på Pc.

Duplicate Cleaner

Desktop udgaven af programmet downloades fra https://www.duplicatecleaner.com

Det kan anvendes i en 15 dages prøveversion, herefter skal der betales 261 DKK.

Programmet har meget avancerede søgefaciliteter og det er muligt at definere flere søgninger. Drt er ikke begrænset til at søge på billeder.

Funktionaliteten er i øvrigt som i XnView MP.

I Microsoft Store findes flere apps med navnet Duplicate Cleaner. Du skal installere Duplicate Cleaner Free fra DigitalVulcano Software. Den gratis udgave af appen kan kun søge efter eksakt ens billeder eller på filnavn og suffix samt dato. Pas på med søgning på Størrelse, da det kan drille så dubletter ikke findes. Hvis du kun søger på filnavn og ikke medtaget suffix så risikerer du at få mange falske positive. Du kan reducerer dette ved også at søge på oprettelsesdato.

Skal du have den fulde funktionalitet, som er tilgængelig i 15 dages prøve versionen af Desktop udgaven så skal du opgradere til Pro udgaven.

Udgivet i Brugerprogrammer og tagget .